HEP!

Cirkuskamp til stregen i GLiMT AMAGERs nye gade-cirkus-forestilling.

To hold står klar til at give alt, hvad de har. Tvære de andre ud. Overbevise publikum og dommeren om deres åbenlyse talent. Dommeren fløjter kampen i gang. Men… hvem holder egentlig med hvem? Hvorfor er der altid én af spillerne, der dømmes ude? Og dyster alle i den samme disciplin??

I jagten på ægte holdånd og stjernestatus giver de 5 cirkusartister sig selv og hinanden kamp til stregen – og om de finder det i virvaret af imponerende acts, nykomponeret sportspoesi og fejlslagne kampråb, ved vi først ved målstregen.

HEP! er GLiMT AMAGERs helt nye samtidscirkus-forestilling for hele familien med et skiftende hold af Danmarks bedste artister.

TID OG STED

Spiller udvalgte dage i juni 2025:

23. juni kl. 17.00: Sankt Hans, Islands Brygge

24. juni kl. 10.00: Lergravsparkens legeplads (for skoleklasser)

25. juni kl. 10.00, Lergravsparkens legeplads (for KKFO)

29. juni kl. 14.00: Sommer i Baggården, Grønningen i Hørgården

ALDER For alle

GRATIS 

HEP! er en co-produktion med Scenekunstkompagniet GLiMT. Den er blevet til med støtte fra Nordea Fonden. 

Idé/koncept: GLiMT AMAGER / GLiMT
Instruktør, musiker og performer: Lars Lindegaard Gregersen
Musiker og performer: Camilla Bang
Performere (skiftende cast til hver forestilling): Signild Thygesen, Elise Bjerkelund Reine, Anna Lawaetz, Albert Ivarsson, Sine Krag, Joel Degerfeldt, Villads Bugge Bang

 

 

Kontakt GLiMT Amager